Træet
Træ kan bruges til et utal af ting, og siden vi mennesker fandt ud af at det kan bruges til andet end at sidde oppe i, har vi udviklet os til nuværende stade, bl.a. pga træ.
Udover de mange anvendelsesmuligheder for træ, er det et fantastisk materiale, fordi det er levende - ligesom os, og ændrer karakter og facon efter omgivelserne - ligesom os, og det ældes med ynde - ligesom vi håber. Træ har godt og kort sjæl. Det er derfor at vi arbejder med det, og har gjort det i snart 100 år, hvor vi har leveret kvalitetsemballage og -displayløsninger til et utal af brancher.
Til at starte med var det næsten udelukkende til tobaksindustrien, hvor det var et spørgsmål om at have et materiale, der kunne indeholde tobak - et andet levende materiale, og bevare dets egenskaber. Siden er der opfundet mange andre materialer, men ingen har samme udtryk som træ.
Miljøet
Miljøet spiller en vigtig rolle i EGESKOV DANMARK A/S.
Vi arbejder til stadighed på at mindske vores belastning på miljøet i alle vores processer og arbejdsgange:
Den træsort vi bruger mest af, er Okoume, som er en lys mahogni i høj kvalitet, specielt velegnet til emballage. Den vokser i den Afrikanske stat Gabon. Denne type træ er dyrket med henblik på industriel anvendelse og det træ vi køber er certificeret for bæredygtig skovdrift. Træerne fældes selektivt, og nye træer blive plantet, hvergang man fælder et gammelt. Derved opretholdes den naturlige balance i skoven.
Vi bruger vandbaseret lim til at samle æskerne, og ligeledes vandbaseret lak, begge med et minimum af miljøbelastende stoffer.
Vi bruger genbrugspap til vores forsendelsesemballage, og sparer mest muligt på energien.